En flisemurer kan undgå smerter i ryggen
NæstvedFlisecenter&Construx

Det er et fysisk hårdt job at være flisemurer. Knæ og ryg er udsatte, når den daglige arbejdsstilling foregår på knæ og med bøjet ryg. Men der findes værktøj, der kan lette murerens arbejdsdag.

Det er baggrunden for det initiativ, som Næstved Flisecenter i samarbejde med grossistvirksomheden Construx gennemfører henover sommeren, hvor de to firmaer i fælleskab tager rundt til udvalgte byggepladser og murerfirmaer for at præsentere de mange løsninger, der findes inden for ergonomisk korrekt værktøj, der kan hjælpe murerne med til at opnå arbejdsstillinger, som ikke belaster ryg og knæ i samme grad som brugen af branchens mest gængse udstyr.

Det er værktøj som fliseskæremaskiner, røreværk, fugemaskiner og forskellige former for håndværktøj, som kan forbedre arbejdsstillinger og dermed øge arbejdsglæden og sikre helbredet for fagets murere, hvor mange døjer med overbelastede rygge og knæ – og de følgeskader, det bevirker.

– Vi glæder os til at komme ud og præsentere de mange typer værktøj, som virkelig gør en forskel for den enkelte. Vi har en fælles mission om at være med til at forbedre arbejdsforholdene for de professionelle flisemurere. De har et hårdt job. Men vi har værktøj i høj kvalitet, der kan lette deres daglige arbejde. Man behøver fx ikke at bøje sig, når man skærer fliser, og man kan med fordel anvender en fliseløfter, som er skånsom for fingre og hænder, siger projektkonsulent Thomas Bahnert, Næstved Flisecenter.

– Vi mærker stigende interesse i murerbranchen for at anvende den type værktøj, der kan hjælpe med at sikre ergonomisk korrekte arbejdsstillinger, så belastningen af murernes knæ og rygge bliver så lille som muligt. Det giver bedre arbejdsglæde og øger livskvaliteten, siger indehaver Palle Brandt Nielsen, Construx.

NæstvedFlisecenter&Construx

Næstved Flisecenter og Construx præsenterer løsninger inden for ergonomisk korrekt værktøj, der kan hjælpe murerne med rigtige arbejdsstillinger, som ikke belaster ryg og knæ. På foto ses Palle Brandt Nielsen, Construx, under en demonstration.

Mere info hos Thomas Bahnert på telefon 2269 1322/e-mail tb@fliser.dk

Produkter relateret til denne nyhed
NETTOPRIS
Blandestation Raimondi Fluid Mix NT
pr. ks.
4.743,75