Badeværelse

 

Fliser til badeværelset

Der er mange praktiske elementer i spil, når du skal vælge nye fliser til dit badeværelse. Det er et dyrt rum og vælger du fliser på gulv og vægge, bør du fra start vælge dem, du allerbedst kan lide, for du laver sandsynligvis ikke dit baderum om ret mange gange i løbet af livet. I et badeværelse skal du vælge fliser, som er skridsikre og gode til at modstå kalk fra vandet og andet skidt – få vejledning om de bedste valg i vores showroom i Næstved. De serier du finder på vores side kan alle anvendes som fliser til badeværelse.

 

Gode tips

Der er flere ting, du bør overveje, når du vælger fliser til dit badeværelse, og vi har samlet en række gode råd lige her, som du kan tænke over, før du går i gang.

1. Overvej fliserne og rummets størrelse

Tænk over størrelsen på dit badeværelse og hvilke størrelser og farver af fliser, du tror, du gerne vil have i rummet. Både størrelsen på flisen og farven på dem har meget at sige i forhold til det endelige resultat.

Er lysforholdene i rummet meget dårlige, så kan en for mørk flise være med til at rummet syner mindre end det reelt er, hvor en lys flise kan gøre det mere åbent og indbydende.

Vandet i Danmark er ekstra kalkholdigt, hvilket kan ses på fliserne hvis ikke der tørres af efter brug. På mørkefliser ses kalk lettere end det gør på lyse.

Det samme gælder en lille flise vil få et rum til at syne mindre mens en større størrelse kan få det til at syne større.

Tænk samtidig over, om du skal have fliser i hele rummet eller kun på gulvet og i brusekabinen.

Mosaikker kan anvendes som fine dekorationer i mellem gulvfliser eller som dekoration mellem vask og spejl.

2. Overvej natursten og mønstrede fliser

Når du skal vælge fliser til dit badeværelse, kan du sagtens gå med klassiske keramiske fliser, men mange bruger også natursten som marmor eller granit, der kan være utrolig flotte i indretningen af badeværelset og med den rette behandling af overfladerne kan det sagtens lade sig gøre, selvom det kræver mere vedligeholdelse.

Marmor er specielt følsom overfor syrlige genstande og man kan bør altid overflade behandle marmor uanset hvor den lægges.

Natursten giver et mere personligt præg, da stenene changerer naturligt og man ikke finder to der er ens.

Er man ikke til vedligeholdelsen af stenen, men ønsker spillet kan man få serier der imiterer natursten, som er keramiske fliser og dermed vedligeholdelses fri.

Mønstrede fliser og natursten har det til fælles at der er en del changering. Generelt når der er tale om livlige fliser eller natursten tager de sig bedre ud i et større rum.

3. Overvej resten af miljøet

Før du vælger fliser, så overvej kort, hvordan resten af dit baderum skal indrettes.

Har du allerede tænkt over hvilke møbler, vandhane og håndklædetørre, etc. kan du med fordel tage det med ind i beslutningen når du vælger fliser – for at danne et komplet helhedsindtryk.

Omvendt kan du sagtens starte med at vælge fliser og så basere resten af rummets indretning på deres udtryk.

Hvis du har tænkt over disse ting, er du godt klædt på til at vælge de fliser, du gerne vil have i dit badeværelse.

Hvis du har tænkt over disse ting, er du godt klædt på til at vælge de fliser, du gerne vil have i dit badeværelse. Kom ned til os i Næstved Flisecenter, så hjælper vi dig med resten og vi finder sammen ud af, hvilke fliser der passer bedst til dig og dit badeværelse. Du kan se vores udvalg af Fliser og klinker, her. Vi har også alt hvad du skal bruge af armaturer og badeværelsesmøbler, klik her og se mere.