Køkken

Fliser til køkken

Køkkenet er et af de rum, hvor vi gerne og ofte bruger fliser til både gulv og væg.

Det er et af vores store brugsrum i hjemmet og her bliver der meget nemt beskidt.

Netop derfor er fliser på både gulv og vægge et rigtig godt valg, når du indretter dit køkken – fliser er nemlig taknemmelige på den måde, at de er utrolig nemme at gøre rene, de er slidstærke og næsten vedligeholdelsesfri.

 

3 gode tips

Når du vælger fliser og sten til dit køkken, er der som udgangspunkt tre zoner, du skal være opmærksom på – gulvet, væggene og overflader.

Vi har herunder samlet 3 tips som vi mener man skal have med i sine overvejelser når man vælger fliser, til sit køkken:

1. Overvej de mange størrelser

Når du kigger på gulvfliserne, er det vigtigt at tage højde for, hvor stort et areal, du har i rummet.

Det spiller nemlig ind, når du vælger størrelsen på dine fliser – lige nu er det både moderne med store og små fliser, men som udgangspunkt kan et stort rum bære alle størrelse fliser og i et lille rum, skal du være mere påpasselig.

Vælger du helt små fliser i et lille rum, kan det godt gøre rummet endnu mindre. Mens en for stor størrelse kan gøre at rummet syntes at mangle en ekstra dimension.

2. Fliser som stænkplade

Et køkken kan variere meget i stemning alt efter, om der er fliser på væggen eller ej.

Der findes ikke deciderede køkken fliser, men de fleste fliser kan anvendes i køkkenet. Få vælger fliser på alle vægge, en del vælger på enkelte vægge og mange vælger at få en stænkplade ved kogeplade, vask og bag elementerne.

Den typiske højde man sætter fliser op i vælges som regel ud fra afstanden op til overskabene eller armaturet.

Mosaikker kan give en smuk dekorativ effekt og sætte et personligt præg på køkkenet.

Uanset hvad du vælger, er det en praktisk løsning, fordi flisefladerne er lette at gøre rene med en våd klud og tomatsovs, skidt fra opvasken eller madlavningen kan nemt fjernes uden brug af præparater.

3. Tag bordpladen med i overvejelsen

Køkkenet består af tre zoner som egner sig til fliser – væggene, gulvet og bordpladerne.

De færreste går med en løsning lavet af fliser, men rigtig mange vælger at få en natursten på som bordplade og det er et godt valg.

De hårde materialer som skifer, marmor og granit har en høj slidstyrke og kan samtidig tilføre rummet noget helt unikt, da sådanne sten har deres helt eget spil i fladen og to er derfor ikke ens.

Med den rette overfladebehandling holder selv en marmorplade i køkkenet i mange år.

Her i Næstved Flisecenter har vi et stort udvalg af natursten, som vi skærer ud og tilpasser i vores eget skæreri – det er derfor oplagt at besøge os i vores showroom i Næsted og se, hvad vi kan gøre for dig.

Du kan se vores udvalg af fliser, her og vores udvalg af natursten som kan fås i både fliser og rå-plader.