Terrasse

Fliser til terrasse

I et land som Danmark med meget regn, blæst og lange vintre, kan det rette valg til belægning på terrassen være fliser.

Det er et særdeles slidstærkt produkt med flader, der er nemme at rengøre og samtidig behøver det ikke at være svært, når du skal lægge fliserne – få vejledning i butikken til hvordan du løser det.

Når du vælger fliser til din terrasse er det værd at overveje, om fliserne skal være magen til dem, du har i huset – hvis du altså har fliser i huset – går din terrasse direkte fra køkken og ud, kan det skabe en rigtig flot effekt med ens fliser både inde og ude, og udvalget af fliser, der kan bruges både inde og ude er stort.

 

3 gode tips

Uanset om du har et gammelt hus eller netop et i gang med at bygge et nyt, er der flere ting, du skal overveje, før du køber fliserne til din terrasse – vi har samlet et par gode råd lige her:

1. Tag facaden på huset med i betragtning

Som udgangspunkt skal du tænke over, hvilket hus du har – hvilken stil er det lavet i, hvilken farve har facaden og hvilken stil er haven lavet i?

Det bedste resultat skabes nemlig, hvis du vælger fliser til terrassen, som passer godt til omgivelserne.

Hvis du ønsker at lave en hyggekrog eller vil give et hjørne af terrassen en ekstra dimension kan du beklæde den med fliserne som du lægger på terrassen.

Har du tænkt dig at fliserne i huset skal gå med ud på terrassen, skal du sikre dig at de er frostsikre.

2. Overvej proportionerne i forhold til omgivelserne

Størrelsen på flisen har en del at sige, når det handler om at vælge fliser til terrassen.

Du skal sørge for, at de hverken er for store eller for små i forhold til husets proportioner.

Fliserne kan være helt almindelig tykkelse, eller de kan være 20 mm tykke, det væsentligste og mest afgørende er at de er frostsikre. 20mm fliser har den fordel at de kan lægges på flisefødder som let kan justeres i højde og skjule eventuel ledninger og rør.

Flisefødder Kerblock

Kerblock-serien

3. Overvej hvordan du bygger terrassen

Det er værd at overveje, hvordan du gerne vil opbygge din terrasse.

Vælger du ikke at bygge den op på traditionelvis, eller har du allerede en plan terrasse med cementsten, kan du faktisk bygge videre på den og lave din fliseterrasse oven på de eksisterende fliser ved at lægge 20 mm fliser oven på flisefødder.

Det er praktisk og ganske nemt. Du kan gemme ledninger under fliserne i hulrummet og du har desuden nemmere mulighed for at få afledt vand fra din terrasse.

Når du har taget stilling til disse ting, kan vi guide dig til den helt rigtige løsning.

Under vores produkter finder du serier af fliser som egner sig til udendørsbrug.