Vi skærer og polerer

Vi skærer og polerer

Næstved Flisecenter har som det eneste flisecenter i landet et stort skæreri. Det betyder, at vi kan tilpasse enhver natursten eller keramisk flise præcis efter de mål, du ønsker.

Vi klarer alle former for tilpasninger. Om det er sålbænke, skifer-vinduesplader eller bordplader af marmor eller granit. Kom ind og giv os en udfordring. Vi er ret sikre på, at vi kan løse den.

I Flisecentret kan vi håndtere og tilpasse de helt store fliser, der kan være op til 3,20 meter lange, ligesom vi kan tilpasse fliser fra fx 30×30 cm ned til 15×15 cm – eller i de specialmål, som du har brug for. Vi er det eneste flisecenter, der kan håndtere de store formater.

Vi sliber kanterne på gennemfarvede, keramiske fliser, og vi sliber skarpe kanter runde. Når det gælder tilpasning af trappe- og sokkelfliser, klarer vi også det. De kan være vanskelige selv at få skåret til, så de passer.

Vores råplader i natursten forarbejder vi og skærer til, så du får en poleret plade med runde kanter (hvis du ønsker dette)– lige i de mål, du ønsker.

Ofte løser vi større tilpasningsopgaver til byggeprojekter. Det kan fx være et større parti fliser, der skal skæres til fra 30×60 cm til 5×60 cm, så fliserne i form af stave kan passe ind i en rund brusekabine.

På foto ses en Marte-flise fra Casalgrande, der er skåret til.

MarteKabine 100_0041

Vi er det eneste flisecenter, der kan skære fliser til på denne måde.

Det er vores erfaring, at hvad vores kunder kan klippe ud i pap, kan vi stort set tildanne i sten. Kom ind med dit design og lad os drøfte mulighederne for en spændende løsning.

Maskinpark
I Næstved Flisecenter har vi fem topmoderne skæremaskiner.
1. En stor stenskærermaskine – også kaldet en brosav.

Brosaven Vi skærer og polerer 8
2. En CNC-maskine – der er en computerstyret fræsemaskine til at klare præcise udskæringer, rundinger på borde og andre finesser.

CNC Maskinen
3. En kantslibemaskine – der sliber kanter på natursten og klinker.

Kantsliber Kantsliber
4. En knækarm – der klarer slibning af overflader og boring af huller i stenene.

Knækarmen
5. En afkorter – er en sav, der afkorter fx bordplader.

Afkorteren

 

Tre mand
Vi har tre mand på skæreriet, der tager sig af alle skære- og polereopgaver.

Det er:
Steen Larsen

Sten er vores skæremand på brosaven.

Morten Winther
Morten er vores tekniker og arbejder især med tegninger og projektering på CNC-maskinen, som han styrer.

Kenneth

Kenneth er mr. Sålbænk og skærer alle sålbænkene til vores lager samt efter ønske om specielmål.

Læs mere om Flisecentrets medarbejdere.

 

Vi klarer opmålingen
Efter aftale kan du bede os om står for opmåling, hvis du har en opgave som kræver ultra-præcise mål.

Vi har en specialmaskine til opmåling af fx bordplader og trapper. Maskinen har en præcision inden for 1/10 mm.

Vi måler op for både private og professionelle kunder. Flere og flere murere efterspørger denne service. Det giver dem sikkerhed for, at de udskårne stykker til fx. en trappe passer hver gang.

Når vi måler op, er det naturligvis vores ansvar, at pladerne passer.

 

Vi genbruger vand
Vi bruger en del vand i skæreriet i forbindelse med tilpasning af fliser og sten. Men vi forsøger at begrænse vores vandforbrug mest muligt.

Når maskinerne kører, har vi typisk et forbrug på op til 18 kubikmeter vand i timen. Til sammenligning bruger en familie på fire i gennemsnit 200 kubikmeter vand om året.

Det er derfor vi renser og genbruger vandet. Vi har et vandrensningsanlæg, der kan rense op til 30 kubikmeter i timen. Vi har hele tiden 30 kubikmeter vand i anlægget, hvoraf de 15 kubikmeter er rent vand.

Når vi sliber og skærer, får vi slam til overs. Det bliver genanvendt som fyld, når der anlægges veje.

Vandtanken

© Flisecenter.dk – skæreri