Skæreri

Her i Næstved Flisecenter har vi vores eget skæreri – som det eneste flisecenter i landet. Derfor kan vi tilpasse enhver natursten eller keramisk flise efter dine ønsker.

Skæring i natursten

Vi skærer og polerer

Vi tilskærer efter de behov, du har – om det er er sålbænke, vinduesplader eller køkkenbordplader af marmor eller granit.

Kom ind og fortæl os, hvad du har brug for og så løser vi opgaven.

Du kan se nogle af de typer natursten som vi har på lager, her. Vi udvælger alle vores naturstens råplader med omhu, så vi får de flotteste sendinger der kan holde en fornuftig pris.

Du kan få lov til at se og udvælge råpladen som din kommende bordplade skal skæres af.

polering af natursten

Vi skærer alle størrelser

Her i flisecentret kan vi håndtere og tilpasse alle størrelse – fra store fliser, der kan være op til 3,20 meter lange til fliser på 30×30 cm ned til 15×15 cm – eller i de specialmål, som du har brug for.

Vi sliber kanterne på gennemfarvede, keramiske fliser, og vi sliber skarpe kanter runde.

Når det gælder tilpasning af trappe- og sokkelfliser, klarer vi også det.

Skæring af bordplade

Vi tager mål og monterer

I skæreriet har vi fire mand, Morten, Steen, Kenneth og Fadi, der hver dag tager hånd om de opgaver, vores kunder har.

Her udarbejder de med tegninger og projektering på vores CNCmaskine, skærer til på brosaven og skærer sålbænke på special mål.

Du kan efter aftale bede os om at stå for opmåling, hvis du har en opgave, som kræver ultrapræcise mål. Vi har en specialmaskine til opmåling af fx bordplader og trapper.

Maskinen har en præcision inden for 1/10 mm.

Vi måler op for både private og professionelle kunder, og når vi måler op, er det naturligvis vores ansvar, at pladerne passer.

Når vi monterer plader hos vores kunder er det således også vores ansvar at de når sikkert frem til dig.

Vi genbruger

Vi bruger en del vand i skæreriet i forbindelse med tilpasning af fliser og sten. Men vi forsøger at begrænse vores vandforbrug mest muligt. Derfor renser og genbruger vi vandet i vores skæreri.