Fliser med betonlook tilfører dit hjem et råt, industrielt og moderne udtryk, som mange efterspørger.
Betonlook har været en stigende trend gennem flere år, og det ses tydeligt i vores udvalg, hvor flere af vores leverandører har fliser med udtryk af beton som en fast del af deres sortiment.
Betonlook tilfører dit rum en unik karakter, og her er tre grunde til at vælge fliser med betonlook.
1. Råt og blødt udtryk med betonlook
Det skønne ved at bo med fliser som har betonlook er, at du får en samlet pakke af rå og bløde udtryk. Det er umiddelbart to modsætninger, men når vi taler om beton følges det ad. Materialets udseende er råt, urbant og lidt vildt, men overfladen er blød og næsten silkeagtig.
Udseende betyder meget i dit valg af fliser, men det gør komfort også. Med betonlook går du aldrig galt i byen, den bløde overflade gør dem nemlig behagelige at gå rundt på.
2. Bo med æstetikken i fokus
Vælger du fliser med betonlook tager du det naturlige præg med dig og prioriterer at leve med æstetik for øje.
Fliser med betonlook vil altid danne en god base for resten af din indretning. De varierer i udtryk, men uanset hvilken en serie du vælger vil fliserne grundlæggende være pæne og indbydende i sit udtryk – de er æstetisk afdæmpet og giver mulighed for at brede indretningen ud andre steder i rummet.
Bruger du fliser med betonlook i dit badeværelse, vil du opleve at mange af de andre elementer står tydeligere frem, simpelthen fordi de grålige toner er tilbagetrukket i deres udtryk.
Betyder det så, at betonlook er kedeligt at kigge på?
Nej, betonlook er absolut ikke kedeligt. Du kan sagtens bo både elegant, moderne og pragtfuldt med fliser, der har betonlook. Det samlede udtryk kommer helt an på, hvilke andre virkemidler du bruger i din indretning, og hvilke typer betonlook du bruger.
Der er lige så stor forskel på fliser med betonlook, som der er på farverige fliser. De findes i et utal af nuancer, mønstre og intensitet. Det varierer derfor meget, hvor stor effekt de enkelte fliser har på det rum, du sætter dem op i.
Vi anbefaler altid at du tager et par fliseprøver med hjem – så du kan holde dem op i det rum du skal bruge dem i og finde den flise der passer til lige præcis dine ønsker og flisedrømme.
Martin Moesgaard, butikschef
3. Betonfliser er praktiske
En af de helt store fordele ved fliser med betonlook er funktionaliteten og de praktiske elementer fra keramiske fliser – de er gode til gulvvarme, pæne at se på og holder sig flotte år efter år.
Ægte betongulv bliver nemt beskadiget, fordi overfladen er sart. Det er overfladen på keramiske fliser ikke. De kan holde til at blive trådt på, spildt på og rengjort igen og igen – samtidig med at de holder deres flotte udseende intakt.
Flisegulve med betonlook kan modstå slid, ridser og meget trafik. Det gør dem velegnede til både badeværelser, gangarealer, køkkener og bryggers – altså i rum, hvor der dagligt er mange som bevæger sig rundt med fx sko på. De grålige toner skaber et godt grundlag, hvor snavs ikke ses nær så tydeligt som på et farverigt gulv.
Oplev Cemento-serien
Cemento er en serie af fliser, hvor du får et flot udtryk af beton. Du kan vælge mellem tre kølige betonnuancer med to forskellige overflader – Cemento-serien giver rig diversitet og muligheder til indretning i alle rum i hjemmet.
Cemento-serien er her brugt i farven Grigio. På gulvet med overfladen mat/rasato, og på væggen over pejsen den mere rustikke struktur/cassero