Er du også helt vild med mellemkrigsårenes smukke terrazzo? – det klassiske materiale som blev brugt i mange boliger fra 1930’erne frem til slut 1960’erne.
De oprindelige terrazzogulve blev støbt af en blanding bestående af marmorskærver og cement, der efterfølgende blev slebet til en helt plan flade. Dette blev op gennem årene en ret bekostelig proces.
Nu har terrazzo fået en renæssance, og mange husejere drømmer om at føre deres hjem tilbage til det traditionelle udtryk. Er du én af dem, så fortvivl ikke – det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Rigtig mange fliseproducenter har nemlig set terrazzo-trenden og udviklet fantastisk flotte keramiske fliser med unikke terrazzolook.
Den helt store forskel på ægte terrazzo og keramiske terrazzofliser er, at de keramiske fliser har en overflade der kan holde til hverdagens praktik. Ægte terrazzo har en porøs overflade som kræver mere pleje og vedligeholdelse.
Læs med her, og opdag fordelene ved at vælge fliser med terrazzolook.
Hvorfor vælge terrazzolook til din bolig? Der er især to rigtig gode grunde til at vælge terrazzo-fliser til din bolig. Det skal du gøre, fordi de er utrolig smukke, og fordi de samtidig er meget praktiske, når det kommer til rengøring og vedligeholdelse.
Terrazzofliser spænder bredt i deres udtryk, og er overordnet delt i to kategorier:
Dem der ligner ægte terrazzo stort set på en prik
Dem der leger med udtrykket og fx kombinerer med farver eller varierer skærvernes størrelse Terrazzolooket er her trukket over i en lidt lunere nuance med tydelige skærver – uden at der er gået på kompromis med det der kendetegner terrazzo.
Terrazzoflisernes mange forskelligartede udtryk og design er velegnet til alle hjem – både de moderne, de nybyggede og ældre villaer, som skal renoveres. Du kan altså få præcis den stil og farvesammensætning, du finder interessant.
Når først du har indrettet dig med terrazzolook vil du opleve, hvor taknemmelige fliserne er i forhold til snavs og rengøring – især i rum med meget trafik, beskidte sko og spildte ting vil terrazzoen skjule det meste.
Terrazzo til alle rum i din bolig Terrazzo klæder alle rum – badeværelse, køkken, stue, soveværelse – ja, kort sagt i hele boligen.
Vælg fliser med terrazzolook i din entré Terrazzolooket er noget nær det perfekte valg til din entré. For det første giver det en enorm wauw-effekt, når du åbner døren til et smukt terrazzogulv, måske i flotte farver. For det andet vil det visuelt snyde øjet og fjerne fokus fra mudderstænk, skidt og andet snavs udefra.
Terrazzolook til dine gangarealer Terrazzo giver, selvom det umiddelbart virker spraglet, ro for øjet – især i en lang gang uden mange møbler.
Fliser med terrazzolook et oplagt valg til gangarealer, hvor der ofte er en del aktivitet og folk, der går frem og tilbage. For det første er keramiske fliser utrolig slidstærke, og for det andet vil den mønstrede overflade skjule det smuds, der uundgåeligt vil komme.
Dette look er terrazzo er i retning af det mere traditionelle, og leder helt klart tankerne i retning af “noget der var engang” Fliser med terrazzolook til badeværelser og baderum Med terrazzolook på dit badeværelse, får du det ultimative klassiske udtryk af forgangne tiders ægte terrazzo, hvis elegance og tradition gør noget utrolig godt for stemningen i rummet. Helt lavpraktisk er terrazzofliser på badeværelset et taknemmeligt valg – du kan nemlig let tørre fliserne over når der skal gøres rent, de kræver ingen særlig behandling eller besværlig rengøring.
Rent indretningsmæssigt kan du gå flere veje – det kan blive meget moderne eller mere afdæmpet og klassisk – alt efter hvilken terrazzoflise du vælger. Udvalget i udtryk, farver og overflader er stort, så vi har noget for enhver smag.
Terrazzolook i køkken, stue og andre leverum Hvis du gerne vil omfavne den moderne og tidsløse stil i din bolig, så vil terrazzofliser se godt ud i både din stue, dit køkken og i andre af husets leverum, som fx soveværelset Terrazzolooket skaber en dekorativ base for resten af din indretning, og du vil opleve at det er utrolig behageligt med et gulv, der kan holde til meget. Når du vælger fliser i dine leverum skal du nemlig ikke være nervøs for at ridse gulvet eller spilde på det.
Terrazzolook – kort sagt: Praktisk
Vedligeholdelsesfrit
Moderne