• Rainforest Green grøn marmor
Produktnavn:

Rainforest Green

Producent:

Rainforest Green

Rainforest Green er en grøn marmor, der brydes i Indien nær Bidasar, som ligger i Rajasthan. Rainforest findes i flere af-arter eller typer, der har forskellige farver – her finder du Green, Brown og Gold. Den kendes også under navnet Bidasar Green.

Karakteristika

Rainforest green har et meget karakteristisk og spændende udseende – den har en grøn baggrund, som varierer i mørkere og lysere toner i grøn. Ovenpå den grønne base løber der mørke årer af brun-rødlige og lyse nuancer.

Dens karakteristiske udseende efterlader ingen tvivl om, hvor navnet kommer fra – man forestiller sig levende den frodige grønne farve samt de lange rødder, der breder sig over en skovbund i en regnskov.

Rainforest Green kan fås i råplader i tykkelserne 20mm og 30mm. Pladerne kan skæres til alt fra bordplader til vindueskarme, og vi skærer dem gerne i vores eget skæreri.
Rainforest kan også på bestilling skaffes i fliseform – giv os et kald, så sætter vi gang i processen.

Har du en forespørgsel på den smukke Rainforest kalksten? Så kontakt os og lad os hjælpe dig.

Da Rainforest er en marmor kræver den lidt nænsom behandling, den tåler ikke syreholdige væsker og bør derfor overfladebehandles.
Du kan læse mere om hvordan du behandler din marmor her.